Dagens ulykke, som lukkede Køge Bugt-motorvejen ved Solrød, er ikke den første på strækningen. For bare 14 dage siden væltede en anden lastbil samme sted, og lukkede motorvejen i nordgående retning i flere timer. Scenariet gentog sig tirsdag formiddag, da en bulgarsk lastbil væltede omkuld ved afkørsel 30 Solrød N og spærrede alle tre spor. I begge tilfælde slap chaufførerne med knubs. Til gengæld har trafikken været voldsomt generet i begge tilfælde. Politiet forventer først at åbne motorvejen igen en gang efter middagstid.
↧