En to-årig pige fra Norge, der har været forsvundet, siden hendes kun 17-årige mor blev fundet dræbt i en lejlighed i Grua i Norge onsdag middag, er blevet set i en bus i retning mod København. Den lille piges far er sigtet for mordet på moderen, og han kan være den mand, pigen er set tage toget fra Grua til Oslo sammen med med. Ifølge norsk politi har de to herfra taget en bus videre mod København. - Vi ved, at de to var med bussen til Gøteborg, men de kan have taget den hele vejen til København, siger politiadvokat Mari Lauritzen Hasle til tv2.no
Foto: Norsk politi