STORBRITANNIEN: En britisk dyrepasser, der blev angrebet af tigre i en dyrepark, er død af sine kvæstelser, oplyser politiet lørdag.24-årige Sarah McClay blev fredag angrebet af tigre i South Lakes Wild Animal Park i Dalton-in-Furness i det nordvestlige England.Hun blev straks fløjet med ambulancefly til et hospital, hvor hun dog senere døde af sine kvæstelser.Politiet undersøger nu omstændighederne omkring ulykken.McClays familie er »meget chokerede og kede af det« og har bedt om fred til at sørge.BNB
Foto: PATRIK STOLLARZ