I aften bliver det sidste afsnit af Matador sendt på DR1. Men hvor mange gange kan man gentage en succes? Tilsyneladende i det uendelige, når det handler om dansk tvs største succes. Danskerne elsker bare Maude, grisehandler Larsen, Mads Skjern og Agnes. Det viser de høje seertal, som DR lørdag efter lørdag høster, når Matador bliver sendt. Og selv om det er syvende gang, DR sender Matador, opnåede afsnittet sidste lørdag, 1.362.000 seere, mens 1.487.000 seere så Borgen.
Foto: Rolf Konow